// 1. Gestuz / 2. Ilse Jacobsen / 3. In Wear / 4. By Malina / 5. In wear / 6. Samsøe //
Glædelig 11. december allesammen. Jeg håber I har haft en dejlig dag, og så småt begynder at komme i ordentlig julestemning. December betyder julefrokost for mange, og særligt os kvinder kender højst sandsynlig til det med den årlige tøjkrise. Eller er det bare mig? 😀 Det kan ikke tælles på to hænder, hvor mange gange jeg har stået med et halvt ben ude af døren, og en manglede sort kjole til et arrangement. I år har jeg prøvet at planlægge og koordinere mine outfits måneden igennem. Både for at være på forkant med en eventuel tøjkrise, men også for at få brugt noget af det tøj, som jeg ikke har på i hverdagene.  Og mit lille projekt er gået overraskende godt indtil videre. Jeg er dog begyndt at kigge efter en ny kjole til min fødselsdag. Jeg er faldet over disse kjoler, som også kan bruges til julefrokost og nytårsaften. Kjolen fra Gestuz er en ret stor favorit, og jeg er efterhånden sikker på, at det endelige valg falder på den. Jeg håber har en dejlig aften!

0 comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *