Lampe lampeGodmorgen allesammen og glædelig 19. december. Jeg håber i nyder december måned? Jeg glæder mig efterhånden til at gå på juleferie og tilbringe dagene sammen med min familie og veninder. Inden at jeg kan gå på ferie, så har jeg en del gøremål som skal klares. Et af dem har været at bestille lampe til mit spisebord. Man skulle egentlig tro, at det ville være en hyggelig process at gå og indrette et nyt hjem, men det er efterhånden begyndt at blive en stressfaktor fordi jeg ikke har kunne beslutte mig. Materialer, farvevalg og detaljer bliver overvejet nøje, når jeg skal vælge nyt. Og ofte bliver det overvejet så grundigt, at jeg er uendelig lang tid om at tage en beslutning ene og alene forbi jeg synes alt er pænt. Nu har jeg langt om længe fundet en lampe og taget en beslutning om farve. Materialet bliver den fine silke, som i kan se på billedet. Først havde jeg valgt den grå tone, som har et lidt koldere udtryk. I forgårs ombestemte jeg mig dog lige inden bestillingen, og nu har jeg altså valgt at gå med den brune farve, som giver rummet lidt mere varme. Lampen får jeg først engang i februar, så der er stadig et par måneder uden loftlys, men det er hele ventetiden værd. Jeg glæder mig til at vise jer lampen, når den endelig kommer herhjem. 

0 comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *