Interiør

Tanker om nyt badeværelse

| Interiør

Badeværelse

// Brusearmatur Tapwell / Skab Nordal / Fletkurv Bloomingville / Lassie glas Culture Living / Spejl Mojoo //
Ombygningen af min lejlighed er stadig i fuld gang herhjemme. Fokus lige pt. er få mit køkken færdig. Det begynder ganske langsomt at tage form, og jeg kan efterhånden se, hvordan det endelige resultat bliver. Når vi er færdige med køkken, så er næste projekt badeværelset. Jeg lukker næsten øjnene, når jeg bevæger mig derud i øjeblikket. Jeg valgte ret impulsivt at få lavet nyt el i lejligheden, og dermed også få lagt alle kabler ind i væggene. Det betyder at de kabler er synlige indtil der kommer nye fliser op. Mit badeværelse er indrettet som i en klassisk københavnerlejlighed. Jeg er dog så heldig, at jeg ikke skal bade over mit toilet, og hele badeværelset sejler derfor ikke i vand. Alligevel kræver det, at mit badeværelse bliver gjort så lyst og venligt som muligt.

Jeg har derfor besluttet at rive alle de nuværende grå fliser ned, og få nye hvide metrofliser op. De samme metrofliser skal op i mit køkken, og jeg tror det kommer til at give en ret god sammenhæng. Derudover vælger jeg også et armatur af messing, hvor samme messing skal gå igen ved håndvask i både køkken og bad. Jeg leder i øjeblikket efter ny opbevaringsplads til badeværelset. Mit tidligere skab i badeværelset skal skiftes ud med et, som passer bedre ind i stilen. Skabet fra Nordal har jeg set på en del gange, og jeg er er ret sikker på, at mit endelige valg falder på noget i samme stil. De marokkanske glas har jeg allerede flere af. De bliver brugt med mange forskellige formål. Lige fra blomster, krydderurter og makeuppensler til  tandbørster. Hvis du har gode råd til et småt Københavnerbadeværelse, så smid dem endelig afsted i kommentarfeltet. God aften. 

0 comment

Overvejelser i forbindelse med projekt køkken

| Interiør

Inden jeg valgte at sige ja til lejligheden, var et af mine “krav”, at der skulle sættes et nyt køkken ind. Det gamle køkken var fra 1930’erne og markant lavere end nutidens køkkener. Derfor rev vi hele køkkenet ud, da jeg overtog lejligheden. Lige nu lever jeg uden køkken, og har kun et lille køleskab til mine madvarer. Det går, men jeg glæder mig virkelig til at få et køkken med plads, bordplads! Størrelsesmæssigt er rummet et normalt københavnerkøkken. Dvs. at der ikke er oceaner af plads. Det har været vigtigt for mig, at få rummet til at syne så stort som muligt samtidig med, at pladsen bliver udnyttet maksimalt. Jeg har derfor valgt et højglans hvidt køkken med så mange hvide flader som muligt. Inspirationen til køkkenet har jeg fundet i disse billeder. Hvis du står overfor et køkkenprojekt, så kan jeg bestemt anbefale at finde en masse inspiration på Pintertest. Det gør det både nemmere for dig selv, så du kan definere din stil, men også for køkkenfirmaet, så de kan guide dig i den rigtige retning udfra dine ønsker og stil. Jeg glæder mig til at vise jer mit endelige køkken, når det står færdigt. 

0 comment

Jeg har købt lejlighed

| Interiør, Personligt

Følelsen af  “hjem” har ikke eksisteret nede i maven hos mig siden jeg flyttede hjemmefra. Selvom jeg bestemt ikke har kunne brokke mig over kvaliteten og størrelsen af min første lejlighed, så manglede jeg bare noget. Følelsen af by og liv. Men det har jeg vidst fundet nu – jeg har nemlig købt min egen lejlighed. Jeg bevæger mig stadig indenfor Københavnsområdet, men har nu flyttet spalterne til Amager, nærmere bestemt Amagerbro. Selvom min store drøm altid har været at bo på Østerbro, så er jeg ret sikker på, at Amager bliver en storfavorit og mange år frem i tiden. Jeg har natur, vand, fitness og indre by tæt på mig. Jeg er endda så heldig, at jeg næsten kan skimte stranden fra min ene altan.
Lejligheden er en gammel københavnerlejlighed, som bliver renoveret fra top til tå af min far. Tænk at han gider – jeg er så taknemmelig! Det er noget af projekt, som så småt begynder at trække tænder ud hos mig, men det bliver godt på sigt. Jeg har boet i lejligheden i en uge, og jeg føler mig allerede mere hjemme end jeg nogensinde har gjort i min tidligere lejlighed. Også selvom at jeg kun kan bo i to af rummene, der ikke er noget køkken og jeg ikke har noget internet eller fjernsyn. At indrette, bestemme og designe en helt ny lejlighed er noget nær en drøm for en indretningsfreak som jeg. Det kribler virkelig i mine fingre for at se det endelige resultat. Jeg vil inddrage jer så meget som muligt i hele processen fra start til slut, så jeg håber I er klar på lidt mere bolig herinde.

0 comment

GLÆDELIG PÅSKE

| Interiør, Personligt

Glædelig påske – nyder i fridagene? Jeg er vågnet op hjemme hos mine forældre, hvor jeg skal tilbringe nogen dage sammen med familien. Inden jeg tog hjem til dem nåede jeg, at pynte lidt op til påske. Meget simpelt som det plejer at være hjemme hos mig.

Jeg glæder mig til at bruge påskedagene på, at komme helt ned i gear og få slappet af.  Jeg har været lidt små sløj de sidste par dage med influenzasymptomer og forkølelse, som ikke vil gå væk. Jeg håber det hjælper, at blive opvartet lidt med godt selskab, hygge og en masse god mad. Hvad skal I bruge påskedagene på? 

0 comment

Nye puder i mit soveværelse og et fredagstip

| Interiør

Hej piger, jeg håber I nyder dagen med solskin og blå himmel. Jeg begynder så småt af længes efter forår, og udnytter hver en enkel solstråle her i februar, selvom det stadig er enormt koldt. Der bliver ofte flyttet rundt på mine ting herhjemme, og denne gang er alle puderne blevet samlet i mit soveværelse. De forskellige farver og mønstre giver en god kontrast til den grå gavl på sengen. Der er flere som har spurgt, hvor puderne er fra. De er fra henholdsvis Speedtsberg og Broste.

I weekenden var jeg forbi Ikea, og de har netop lavet velorpuder i flere forskellige farver. Blandt en af farverne er en dyb blå velour, der minder om den på billedet. Det kan hurtigt blive en dyr affære, hvis du skal ud og købe flere forskellige puder, så Ikea er bestemt et billigere og fint alternativ. Rigtig god weekend til jer. 

0 comment

Inspiration 160118

| Interiør

Hej piger, en hurtig opdatering herinde, da jeg allerede er på vej ud af døren igen. Her til aften skal jeg til madklub med mine gymnasiepiger. Vi har haft pause fra madklubben her i december måned, så jeg glæder mig til at se alle pigerne igen. 

0 comment

Juleferien som er mere end tiltrængt

| Interiør

Jeg har endelig fået ferie fra studiet, hvilket i den grad har været tiltrængt! I mine 23 leveår har jeg aldrig før oplevet at være så udkørt og træt, som jeg kan mærke min krop er. Derfor glæder jeg mig også ekstra meget til torsdag, hvor jeg har juleferie på arbejdet. Selvom jeg har været igennem en meget presset periode med bachelorskrivning, så har jeg alligevel formået at pynt op lidt op til jul. Igen i år er pynt holdt i en minimalistisk stil.

0 comment

Home inspiration

| Interiør

Pintertest er en af mine store inspirationskilder, og et sted hvor jeg ofte finder pæne og inspirerende billeder. I øjeblikket har jeg stor fokus på farven lyserød. Måske I kan fornemme det på billederne? God fredag.

0 comment

Inspiration 031017

| Interiør

Jeg er netop kommet ind af døren efter en lang dag fra 8-16 på studiet. Jeg vil lige dele lidt billeder med jer, som jeg selv finder meget inspiration ved. Jeg står med benet på vej ud af døren, da jeg om kort tid skal mødes med mine gamle kollegaer. Det er altid en fornøjelse at være sammen med de piger! God aften. 

0 comment

De små ting i en travl hverdag

| Interiør

Blomster i mit hjem står højt på prioriteringslisten. Jeg nyder synet af friske blomster, og giver ofte lige dét ekstra på en kedelig og grå dag. Hver uge køber jeg nye blomster, og det øger bestemt mit humør. Det er vigtigt at huske på de små glæder i en travl hverdag. Vasen er forresten forholdvis ny og fra House Doctor. Lignende vase kan findes her

0 comment