Personligt

Om instavenlige rugbrødsmadder

| Food, Line

Skærmbillede 2017-06-06 kl. 18.43.33

Mine overspringshandlinger kan ikke tælles på en hånd i dag. Når jeg sidder presset med eksamen begynder jeg utroligt nok altid at lave mad. Og det var netop, hvad der skete i dag. Egentlig skulle jeg blot have en hurtig rugbrødsmad, men den idé blev droppet prompte, da jeg stod med madvarerne i køkkenet. Pludselig blevet det til to meget instagramvenlige rugbrødsmadder. Og apropos pænt mad, så er det mig altså en gåde, hvordan madbilleder kan trække så væsentligt mange likes på Insta? Selvom jeg blankt må erkende at jeg ofte liker massere af madbilleder. /Line

0 comment

Stilhed på bloggen – hvad har jeg lavet?

| Line

18722264_464326453906811_968035703818551296_n

Hej piger, efter lidt over en uge uden et hej herinde fra mig, så er jeg tilbage på banen igen. Stilheden skyldes udelukkende en presset eksamenstid, som for alvor spidser til i denne her uge. Selvom der ikke er sket pokkers meget hurlumhej i mit liv, så skal I ikke snydes for en opdatering her:

..Har jeg været tilpas meget i byen inden jeg ramte eksamensperioden. Og mine byturer er begyndt at foregå i bare ben! Wuhu! Det er langt nemmere at gå i byen om sommeren, når man ikke skal fragte sig selv rundt i store tørklæder og en vinterjakke

..Er jeg de seneste par uger blevet ramt af hovedpine hver dag! Jeg har aldrig før oplevet hovedpine i samme kaliber. Dog trøster jeg mig selv med, at det nok bare er fordi jeg sidder med hovedet ned i bøgerne og foran en computer konstant

..Har jeg haft en såkaldt krise over, at jeg næsten intet socialt liv har i juni måned. Min eksamensperiode er helt tosset i år, og den sidste eksamen ligger først når Roskilde slutter. Dét er altså sent venner!

..Var jeg selvfølgelig forbi Distortion på Vesterbro. Distortion er hvert år noget som jeg ser frem til, og kan for mig sammenlignes med at have fødselsdag. Måske lidt tosset, men jeg elsker altså de gadefester. Igen i år var der fuld knald på. Jeg var samlet med nogen af de farligeste og vildeste veninder jeg har! Faktisk en blandt landhandel af folk som kender hinanden på kryds og tværs. Lige præcis de veninder var med til at gøre min distortion ufatteligt sjov.

..Har jeg langt om længe modtaget mine elskede Birkenstock, som jeg har ventet på i evigheder. De kommer til at hænge på mig fra nu af!

0 comment

Om at have fri de næste to dage

| Line

Skærmbillede 2017-05-25 kl. 17.18.19

Det dejlige ved forårsmånederne er alle helligdagene, som man rammer ind i. Det betyder også at konfirmationerne starter, og der er ofte en masse bryllupper. Jeg elsker de her måneder! Der sker så mange skønne og dejlige ting. I dag og i morgen har jeg fri fra arbejde og skole. Jeg har dog ikke planlagt noget spændende, da jeg udelukkende skal læse til eksamen. Dog er jeg taget hjem til mine forældre, så jeg kan fokusere på skolen, og ikke behøver tænke på praktiske ting som rengøring og madlavning.
Jeg håber I har fået nydt vejret i dag!

0 comment

Last week #31

| Last week

Skærmbillede 2017-05-22 kl. 21.08.45

..Var jeg forbi Cafe no. 11 sammen med min veninde inden hun tog afsted på ferie. Det er nok et af de bedste glas rosé jeg har fået i lang tid. Det er bestemt ikke sidste gang jeg kommer forbi der

..For først gang i år spiste jeg aftensmad på altanen. Når solen først kommer lever jeg næsten udenfor

..Havde jeg det typiske dilemma bare ben, strømpebukser eller bukser!? Altid et af de sværeste valg, når solen titter frem. Og dernæst om jeg kan tillade mig at rende rundt med mine hvide tændstikker?

..Appropos hvide ben så har jeg ligget og suget alt solen til mig i går. Jeg er den værste solbums der findes, når det er sommer. Jeg får decideret dårlig samvittighed, når jeg sidder indenfor, hvis solen skinner. I know – det er for meget..

..Har jeg spist umådelig meget mad igennem hele ugen, og det meste har befundet sig i den usunde skala. Jeg ender altid med at falde i fælden, når jeg har travlt. Det er jeg nok ikke den eneste som kender til?

..Var jeg forbi træningscenteret selvom det i øjeblikket hænger mig ud af halsen. Og mine fingre er stadig ikke blevet bedre!? Jeg kan dog snart se frem til at få dem tjekket, da jeg langt om længe har fået indkaldelse til undersøgelse.

..Kom min veninde meget impulsivt forbi til aftensmad på altanen. Impulsive aftaler er noget som jeg sætter utrolig stor pris på. Det blev lidt af et sammenskudsgilde med forskelligt mad, som vi havde i overskud.

..Modtog jeg de her sorte sandaler, som er alt for smalle til min fod! Jeg er virkelig ærgerlig over at de skal sendes tilbage!

0 comment

Eksamensstress og kaffe i solen

| Last week

IMG_0042Jeg elsker København lige dét ekstra, når solen titter frem, og folk kommer ud på gaderne! Stemningen og atmosfæren er den skønneste! Min uge har været præget af eksamensstress, og lige nu ser det ud til at juni måned bliver uden noget socialt liv. Jeg glæder mig allerede til eksamensperioden er overstået selvom den knap nok er begyndt. Jeg nåede dog i denne uge at drikke vin med min veninde på Sankt Annæ Plads, og nyde eftermiddagenskaffen på altanen. I dag har jeg ligget udenfor fra morgen til eftermiddag, og suget alt den sol til mig som jeg har kunnet. Jeg krydser fingre for at vejret holder, så vi kan få sommer! /Line

0 comment

Rudolph Care – Cleansing foam

| Beauty, Line

IMG_0039 IMG_6485

Hej piger, jeg håber I har haft en dejlig weekend. Jeg har igennem de sidste uger testet dette skønne produkt fra Rudolph Care. Det er en mild rensesæbe, som kan bruges til alle hudtyper. For mig er det utrolig vigtigt at bruge produkter, som jeg kan mærke virker, og som er de rette produkterne til min hudtype. Jeg har brugt rensesæben hver aften i min daglige rutine, og jeg kan bestemt mærke at produktet er effektivt. Et andet stort plus er at produkterne er utrolig pæne, så man kan have dem stående fremme på toilettet. Du kan finde flere produkter fra Rudolph Care på Spashop.

Sponsoreret indlæg

0 comment

En hektisk weekend og en ny jakke

| Line, look of the day, Today's outfit

IMG_5634 IMG_5669

Hej piger, de sidste to dage har været fyldt med gøremål og aftaler. Eksamen begynder så småt at nærme sig, og jeg kan allerede mærke en smule stress og press over det. Min weekend bliver desværre også hektisk, da jeg i dag skal fejre min bror for resten af familien. Til aften skal jeg tilbage til København, hvor mine veninder og jeg skal i byen. I morgen gælder det endnu en fødselsdagsfejring for en af mine bedste veninder. Jeg har lovet mig selv, at næste uge bliver en afslappende en af slagsen. Det har jeg nok brug for! 🙂

Min jakke fra Stylebutler har jeg haft overvejet og prøvet utrolig mange gange inden jeg købte den. Jeg kunne ikke helt få mig til at kaste pengene efter jakken, og den blev altid hængt tilbage på stativet. Lige indtil jeg fandt den på tilbud i Magasin, hvor jeg blev nød til at slå til. /Line.

0 comment

Anbefaling – Westmarket, Vesterbro

| Line

IMG_0034 IMG_0035 IMG_0036

Det er efterhånden ved at være et godt stykke tid siden, at Laura og jeg har set hinanden. Vi har begge to en travl hverdag fyldt med aftaler og gøremål, så det var rart at bruge en eftermiddag og aften på bare at sidde og tøsesnakke – noget vi begge to er rigtig gode til 😉 Vi var forbi Westmarket på Vesterbro, som er en indendørs hal med madboder. Vores aftensmad endte med at blive taco, hvor man fik 5 forskellige mexicanske retter. Der er den hyggeligeste stemning både inden- og udendørs, og det er bestemt ikke sidste gang jeg har været forbi! I dag har jeg haft fri fra skole og arbejde, men desværre ikke en videre spændende dag. Jeg har været til undersøgelse med mine fingre som stadig driller, og fået lavet en masse skolearbejde til eksamen. / Line.

0 comment

Last week #30

| Last week, Line

Skærmbillede 2017-05-08 kl. 08.38.48

..Fik Laura og jeg endelig aftale en dag, hvor vi mødtes til lækker mad og vin i solen. Det er altid rart at catche op med en veninde, som man ikke har set længe.

..Har jeg brugt flere vågne timer på at finde på en fødselsdagsgave til min bror. Er I klar over hvor svært det kan være?? Tøj til drenge er bare generelt dyrere end til kvinder.

..Fandt jeg den fineste blazer i H&M, som jeg valgte at købe uden at prøve. Jeg er langt bedre til at prøve tøj derhjemme. Men da jeg endelig skulle prøve den blev jeg så skuffet over snittet. Kender I det når man forventer noget helt andet lige indtil tøjet kommer på? Jeg kan stadig ikke helt finde ud af om det er behold eller byt

..Blev min bror fejret fredag, som I kan læse om her. Fødselsdagen udviklede sig til en virkelig sjov bytur uden alt for mange tømmermænd dagen efter.

..Kan jeg ikke forstå, hvorfor mine fingre stadig gør ondt efter Nordic Race! Det er ved at drive mig til vanvid, at jeg ikke kan styrketræne. Jeg har egentlig lovet mig selv at tage til lægen i morgen når jeg har fri. Jeg har udskudt det to uger nu, men hvis der er noget jeg prøver at slippe udenom, så er det læger.

 

0 comment

Fødselsdagsfejring af min bror

| Line

IMG_0029 IMG_0030 IMG_0031

Jeg håber I har haft en dejlig weekend! Min har stået på fødselsdagsfejring af min bror i fredags, som blev 21 år. Efter arbejde tog jeg hjem til ham, hvor han havde inviteret vores forældre og jeg på middag. Det var gennemført til perfektion, og smagte samtidig helt fantastisk! Senere blev han fejret af venner, hvor min kære mutti havde lavet hjemmebagt jordbærtærte, mums altså! Vi endte i byen, og der blev danset til den lyse morgen. /Line

0 comment