Min weekend er blevet brugt i det jyske sammen med min familie. Fredag eftermiddag kørte vi fra sjælland mod Sønderborg for, at besøge min brors svigerfamilie. Vejret var heldigvis med os alle dagene, så vi kunne være udenfor uden, at det stod ned i stænger eller blæste os omkuld. Vi har spist hyggelig morgenmad med alt, hvad hjertet begærer. Min brors kæreste Anna Emilie og jeg var særligt glade for nutellaen, som blev hevet frem på bordet 😉  Igennem hele min barndom har nutella været en ferieting, og selv i mine unge år er det holdt ved. Jeg spiser det aldrig i hverdagene, men i sommerferien er det en fast “tradition”.

Gråsten slot 

Udover at vi har haft travlt med at snakke, hygge og grine i alle weekendens dage, så var vi også et kort smut forbi Gråsten Slot – nok mest mig som lokkede familien derhen 😉 Haven som hører til slottet er helt enestående med de smukkeste blomster. Sønderborg har også utrolig mange fine huse og gader i byen, som er værd at se. Ser det ikke hyggeligt ud? 😉

Min skønne familie ♡
Min daddy, mutti, bror Maxen & Millemusen 

Vi var dog ikke kulturelle i alle weekendens dage. Jeg var så heldig, at der også var tid til at kigge i forretninger i selve Sønderborg by. Nok også til glæde for de andre kvinder i familien, som har et ligeså stort shoppinghjerte som jeg. Søndag sen eftermiddag udnyttede vi det gode vejr med aftensmad i haven, hvor min bror stod for at grille. Søndag aften landede vi i Køge hos mine forældre, hvor min bror hoppede på toget hjem mod København. Jeg er blevet her i nogle flere dage imens mine forældre fortsat har ferie. 

0 comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *