De som kender mig privat, og som har fulgt med på bloggen i lang tid ved, at jeg aldrig bevæger mig udenfor uden neglelak. Det er blevet en del af min ugentlig rutine, og jeg kan næsten føle mig “nøgen” uden lak på mine negle. Farvevalget er ofte i den kølige ende af farveskalaen undtaget om sommeren, hvor jeg næsten altid har en rødlig neglelak på. I sommers udvalgte skønne Trine Kjær i samarbejde med Essie et par lakker i de fineste farver. Det har længe været på min to do liste, at få lavet negle i netop disse farver. Og i sidste uge tog jeg mig altså sammen. Det kan dog blive en dyr affære, hvis man skal ud og købe 4-5 lakker fra Essie. Derfor fandt jeg næsten samme farvenuance fra Depend, hvor man kan få 4 lakker for 100 kr. – det er altså et scoop. // Lyserød nr. 518 / Mørkegrå nr. 461 / mørkerød nr. 359 / lysegrå nr. 560 //
Indimellem kan det være ret sjovt at eksperimentere med farverne. Jeg har tidligere lavet en anden kombination, hvor jeg brugte de lyserøde, orange og røde nuancer. Den store farvelade på fingrene deler dog vandene tror jeg – men efter mit hoved er det ret finurligt og skønt! I denne uge skal jeg lede efter 3 nye farver til en ny kombination, som jeg glæder mig til at vise jer. Den er lidt sommerlig og frisk, men det kan vel nåes inden efteråret for alvor sætter ind.
I må have en dejlig aften piger! 

0 comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *