Godmorgen piger. Det er efterhånden ved, at være et stykke tid siden, at jeg har skrevet om beauty produkter herinde. Derfor skal det i dag handle om to nye produkter, som jeg fornyligt har tilføjet til min makeuprutine. Jeg gør alt hvad jeg kan for at bevare den sommerlige kulør her i sensommeren, og disse to produkter hjælper bestemt i den rigtige retning. 

Mac Strobe Creme har jeg fået anbefalet et utal af gange. Jeg har nærmest kigget på den hver gang, at jeg har været forbi Mac. Cremen er et musthave til huden. Den giver træt og trist hud fornyet energi. Derudover lysner og highlighter den huden med et strejf af perlemor. Cremen har en let og blød konsistens, som trækker hurtigt ind i huden. Jeg bruger cremen efter, at jeg har brugt min dagcreme. Man kan med det samme se den perlemorslignende effekt, og giver en helt naturlig glød. Indtil videre har jeg kun brugt den i weekenden, hvor jeg har skulle til et arrangement. Men hvem ved om jeg bliver så afhængig, at jeg også kommer til at bruge den i hverdagen. 

Mac Prep+ Prime Fix+ var lidt af et impulskøb. Det var ikke meningen, at denne skulle med hjem, men jeg blev vidst grebet lidt af stemningen i Mac 😉 Dette produkt er endnu et vidunder i kampen om at bibeholde sommergløden. Den klassiske Fix+ har jeg brugt så længe jeg kan huske. Den giver øjeblikkelig fugt og lidt glans, som både opfrisker og giver det sidste til makeuppen. Nu er den kommet i en ny variation, hvor der er små perlemorspartikler i, som giver den smukkeste glød. Jeg har brugt den få gange, og jeg kan allerede anbefale produktet. Man får den smukkeste hud, som ser helt utrolig sund ud. Jeg købte min i farven “Pinklite”. Produktet bruger jeg, som det absolut sidste i min makeuprutine.

I dag er jeg på vej til Odense, hvor jeg skal til intromøde på mit nye studie. I eftermiddag vender jeg snuden hjem mod København, hvor jeg skal løbe DHL med mit arbejde. Jeg krydser fingre for, at vejret bliver en smule bedre, så vi ikke skal løbe i massivt regnvejr. 

0 comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *